Velkommen til Specialrådgivningen

  
OBS OBS! Fra 2012 har vi ikke længere åbent i hjælpemiddeludstillingen hver torsdag eftermiddag som hidtil. I stedet kan du kontakte os og lave en aftale med den specialeterapeut, der ved noget om lige præcis det du har brug for. Kontakt os på tlf. 59 41 15 00.
 
                                              
Specialrådgivningen yder specialiseret rådgivning, information og vidensformidling om hjælpemidler, biler og boligændring til mennesker med nedsat funktionsevne.
            
Ydelsen er til rådighed for de kommuner, som har aftale med os og deres borgere.
 
Følgende kommuner har aftale med Specialrådgivningen:
  • Holbæk
  • Lejre
  • Odsherred
  • Ringsted
  • Slagelse
  • Solrød
  • Sorø
  • Stevns
                
Vores arbejdsfelt er fortrinsvis komplekse sager, hvor der er behov for en helt individuel løsning.
            

      
  
                   
   
                 
       
                                                   

  
  
Er VitSi noget for dig?
Specialrådgivningen administerer det landsdækkende, vidensskabende og tværfaglige siddestillingsnetværk VitSi. Læs mere om hvordan du kan netværke med andre fagpersoner i brancen og samtidig udvikle dine egne, faglige kompetencer.
  
Det er nu muligt at indsende forslag til oplæg på Nordisk Siddesymposium 2012.    det kan du gøre her  
     

   
  
Ny netværksstruktur på Specialrådgivningen fra 2011
Specialrådgivningen udbyder fra 2011 en spændende mulighed for medlemskab af terapeutfaglige samt tværfaglige netværk, der har til formål at styrke høj faglig kvalitet og udvikling af praksis inden for specifikke hjælpemiddelområder. Hensigten med netværkene er at optimere mulighederne for at understøtte deltagernes behov for læring, refleksion og vidensdeling.
  
Terapeutfaglige netværk: Bolignetværk og siddestillingsnetværk.
  
Tværfaglige netværk: Netværk for bilsagsbehandlere og netværk for sagsbehandlere der arbejder med IKT-hjælpemidler.
   
Læs mere om netværkskommissorierne og se hvordan du tilmelder dig under menupunktet "kurser & netværk"
  
 
 
  
  
     
   
Mini-konference om frit valg på Specialrådgivningen
Den 15. september 2010 afholdt Specialrådgivningen mini-konference om de nye lovændringer pr. 1. oktober 2010 om frit valg på hjælpemiddel- og boligområdet.
70 deltagere fra kommunerne i Region Sjælland og en enkelt kommune udenfor regionen fik en inspirerende gennemgang af de nye lovændringer af jurist Tina Hansen fra Socialministeriet. Tina Hansens uddybende forklaringer var med til at alle fik et indblik i og viden om de nye lovændringer, som kommunerne nu pr. 1. oktober skal implementere i deres arbejde. Spørgelysten var stor og mange notater blev skrevet ned i løbet af formiddagen.
     
 
                
                    
Bariatri kursus i september 2010 blev en succes
 
Specialrådgivningen afholdt i samarbejde med underviserne Plambech & Bøgedal kursus i forflytning og etik omkring mennesker med svær overvægt. Deltagerne blev præsenteret for den nyeste viden omkring emnet  men mest af alt var kurset et praktisk kursus, hvor der blev afprøvet og indøvet teknik til forflytning af bariatriske mennesker.
Kurset bød også på snak og diskussion om deltagernes egne holdninger og ageren i mødet med svært overvægtige.
Alt i alt et meget givtigt, anderledes og særdeles aktuelt kursus.
 
 
  
           
                      
                                 

  
Specialrådgivningen afholdte temadag om fastspænding af kørestole i minibusser
               
                     
                         
Den 26. maj 2010 blev der afholdt temadag om fastspænding af kørestole i minibusser og institutions busser for chauffører, sagsbehandlere og terapeuter i kommunerne. Formiddagen bød på teoretisk gennemgang af gældende lovgivning og standarder af konsulent Robert Nielsen fra Handi Mobil og Jane Nielsen fra Specialrådgivningen.
                        
                                
                                          
                                    
Efter frokost viste vejrguderne sig heldigvis fra deres bedste side – deltagerne blev sendt udendørs til konkret afprøvning og snak om hvordan kørestole fastspændes i forskellige fastspændingssystemer i tre mini/institutionsbusser, der venligst var stillet til rådighed af bilopbygger firmaerne, Langhøj, Motorbyen og Handi Mobil.
                 
                  
                 
                         
                           
                          
Kurset planlægges at blive afholdt med jævne mellemrum, så hvis det har din interesse send en mail til Åse Jensen; , så vil du høre fra os, når ny dato for fastspændingskursus er i støbeskeen.
        

Kontakt information
Specialrådgivningen
Handicap & Hjælpemidler

CSU, Holbæk Kommune

Rosenvænget 13
4300 Holbæk
Vis på kort

Telefon: 72363300
Telefax: 72360072

   Site Map
 
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.